Aldrig før har så mange unge i Danmark oplevet at stå midt i en hverdag præget af krav, forventninger og et konstant pres for at præstere. Stress blandt studerende er blevet et voksende samfundsproblem, hvor flere og flere unge føler sig overvældede, udmattede og fanget i en hverdag, der ofte føles som et kapløb uden pauseknap. Bag de flotte karakterer og det sociale liv på overfladen gemmer sig ofte en virkelighed med uro i maven, søvnløse nætter og en frygt for ikke at slå til.
Men hvad betyder det egentlig at være stresset som ung studerende? Og hvorfor er presset steget så markant de senere år? I denne artikel dykker vi ned i årsagerne bag den stigende stress blandt unge i Danmark og undersøger, hvordan hverdagen ser ud for mange studerende. Vi ser nærmere på de sociale og digitale faktorer, der former unges liv, og undersøger, hvordan stress påvirker både studier og helbred. Undervejs giver vi ordet til unge, der selv har mærket presset på egen krop, og ser på mulige veje til mere trivsel og mindre pres i studielivet.
Hvad betyder stress for unge studerende?
Stress har stor betydning for unge studerende, både i deres dagligdag og på længere sigt. Når unge oplever stress, kan det påvirke deres koncentration, motivation og evne til at lære. Mange føler sig konstant pressede for at præstere fagligt, samtidig med at de forsøger at balancere sociale relationer, fritidsaktiviteter og måske et studiejob.
Du kan læse meget mere om de 5 tegn du skal holde øje med her
.
Denne vedvarende følelse af utilstrækkelighed kan føre til mistrivsel og lavt selvværd.
Nogle oplever fysiske symptomer som hovedpine, søvnproblemer eller mavepine, mens andre kan føle sig nedtrykte eller ængstelige. For nogle bliver stressen så overvældende, at de mister lysten til studiet eller trækker sig fra fællesskabet. Derfor kan stress få alvorlige konsekvenser for både det faglige udbytte og det sociale liv, hvilket understreger behovet for at tage problemet alvorligt.
Årsagerne bag det stigende pres
Der er flere faktorer, der bidrager til det stigende pres blandt unge studerende i Danmark. For det første oplever mange et øget karakterræs og præstationskrav både fra uddannelsessystemet og fra dem selv. Mange føler, at de konstant skal levere deres bedste for at kunne komme ind på drømmestudiet eller sikre sig gode jobmuligheder efter endt uddannelse.
Samtidig er der ofte krav om at være socialt aktiv, have et studiejob og engagere sig i frivillige aktiviteter, hvilket kan gøre det svært at få hverdagen til at hænge sammen.
Desuden spiller usikkerhed om fremtiden og frygten for at fejle en stor rolle i mange unges liv. Alt dette kombineret med samfundets forventninger og egne ambitioner kan føre til, at presset bliver overvældende og i sidste ende resulterer i stress.
Hverdagen på overarbejde: En typisk studerendes liv
For mange studerende i Danmark føles hverdagen som et konstant overarbejde. Skemaet er ofte pakket med forelæsninger, gruppearbejde og afleveringer, der skal balanceres med studiejob og sociale forpligtelser. Mange oplever, at de altid burde læse mere, være mere aktive i studiemiljøet eller engagere sig i frivilligt arbejde for at styrke CV’et.
Samtidig kan presset fra økonomiske bekymringer og usikre fremtidsudsigter lægge et ekstra lag stress oveni.
Det betyder, at pauser og fritid ofte nedprioriteres, og mange studerende føler sig konstant bagud. Hverdagen bliver en kamp for at nå det hele, hvor følelsen af utilstrækkelighed let kan snige sig ind – selv på dage, hvor kalenderen er fyldt fra morgen til aften.
Sociale medier og sammenligningskulturen
Sociale medier spiller en central rolle i mange unges liv, og platforme som Instagram, Snapchat og TikTok gør det nemt konstant at følge med i, hvad andre laver. For mange studerende kan denne konstante strøm af billeder og opdateringer skabe et pres for at leve op til bestemte idealer – både når det gælder udseende, sociale aktiviteter og faglige præstationer.
Sammenligningskulturen på sociale medier betyder, at unge ofte måler deres eget liv op imod andres tilsyneladende perfekte hverdag, hvilket kan forstærke følelsen af utilstrækkelighed og øge stressniveauet.
Selvom de fleste godt ved, at det kun er glansbilleder, der deles, kan det være svært ikke at lade sig påvirke. Forskning viser, at hyppig brug af sociale medier hænger sammen med lavere selvværd og øget risiko for stress blandt unge, fordi sammenligningerne ofte fører til en følelse af at skulle præstere mere og være bedre – hele tiden.
Hvordan påvirker stress studierne og helbredet?
Stress kan have vidtrækkende konsekvenser for både studierne og helbredet blandt unge studerende. Når stressniveauet stiger, kan det blive svært at koncentrere sig, huske information og holde overblik over lektier og opgaver.
Mange oplever faldende motivation og præstationer, hvilket kan føre til dårligere karakterer eller i værste fald frafald fra uddannelsen. På helbredssiden viser undersøgelser, at langvarig stress kan give fysiske symptomer som hovedpine, søvnproblemer, mavepine og et svækket immunforsvar.
Samtidig kan stress øge risikoen for angst og depression. For nogle bliver hverdagen præget af tankemylder og en følelse af utilstrækkelighed, der kan gøre det svært at finde glæde ved studielivet og fritiden. Dermed skaber stress en negativ spiral, hvor både det faglige og det personlige velbefindende bliver påvirket.
Stemmer fra virkeligheden: Unge fortæller
“Det føles som om, jeg hele tiden skal præstere på alle fronter – både fagligt, socialt og på de sociale medier,” fortæller Maria, der læser på gymnasiet i København. Hun er langt fra den eneste unge, der oplever stress i hverdagen.
Også Jonas, universitetsstuderende i Aarhus, genkender følelsen af at være presset: “Man vil gerne være den bedste, men det kan hurtigt føles uoverskueligt, når afleveringer, eksaminer og studiejob hober sig op.” Flere unge understreger, at forventningerne – både fra dem selv og omgivelserne – kan være svære at håndtere. “Nogle dage har jeg bare lyst til at gemme mig under dynen og lade det hele passe sig selv,” siger Sofie, der går på hf.
For mange bliver stressen en usynlig følgesvend, som påvirker både motivation, søvn og trivsel.
Stemmerne fra virkeligheden tegner et billede af en generation, der kæmper for at leve op til egne og andres krav – og som ofte savner plads til at trække vejret.
Veje til trivsel og mindre pres
For at mindske stress og fremme trivsel blandt unge studerende er det vigtigt både at tage hånd om de ydre krav og styrke de indre ressourcer. En central vej er at skabe realistiske forventninger til sig selv og acceptere, at det er normalt ikke at kunne præstere perfekt hele tiden.
Det kan være hjælpsomt at tale åbent med venner, familie eller studievejledere om de udfordringer, man oplever, så man ikke går alene med presset.
Mange finder desuden ro i at strukturere deres hverdag med pauser og tid til fritidsinteresser, motion eller sociale aktiviteter, der giver energi.
På flere uddannelsessteder er der sat initiativer i gang, som fx samtalegrupper, mindfulness-forløb eller workshops om stresshåndtering, og det kan være værd at undersøge, hvilke tilbud der findes på ens eget studiested. I sidste ende handler det om at huske, at trivsel er en proces, og at det er okay at søge hjælp, hvis presset bliver for stort.